Formål

D-sign Tegnestuen har udviklet dialogredskabet til kommunernes sprogskoler, -niveau DU2 og DU3 modul 3 og 4, private sprogskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, kulturcafeer eller til arbejdspladser der beskæftiger mange med anden etnisk baggrund.

Formålet med dialogredskabet er, at det på en humoristisk og ligeværdig måde skal danne en fælles forståelse for kulturelle ligheder og forskelle. Dialogredskabet er skabt for at fremme integration, og for at øge deltagernes mulighed for at indgå på det danske arbejdsmarked, og for at deltage i det danske samfund i al almindelighed.